Hos Byens VVS Hadsten kan vi hjælpe dig med at få indlagt gulvvarme i dit hjem, uanset hvilken gulvtype du har. Vi kan installere gulvvarme i trægulv og klinkegulve, så du kan få gulvvarme i både stue, soveværelse, badeværelse og køkken.
Når vi lægger gulvvarme i dit gulv sikrer vi os, at alle rum, hvor der er lagt gulvvarme, har deres egen varmestyring. Vi sørger derfor også for at installere termostater til gulvvarmen, så du nemt kan styre temperaturerne i alle rum. På den måde kan du også selv justere, hvis du ønsker en varmere temperatur i badeværelset og køkkenet end i soveværelset.
Fordele ved at vælge gulvvarme
Der er flere gode grunde til at vælge gulvvarme. Gulvvarme giver en behagelig varme til fødderne, så der ikke er så fodkoldt. Særligt i de kolde vintermåneder kan en god gulvvarme være med til at holde fødderne varme. I modsætning til radiatorer, optager gulvvarme desuden ikke unødvendig plads i de forskellige rum, hvilket giver mere luft og mere plads til møblering i hjemmet.
Endelig er gulvvarme en energibesparende opvarmningsløsning, hvilket også gør den til en mere miljøvenlig varmeløsning. Der er en god varmefordeling i gulvvarme, hvor varmen naturligt stiger opad og varmer resten af rummet. Varmen bliver på den måde udnyttet bedre ved gulvvarme, hvilket gør, at man typisk kan sænke temperaturen med et par grader, uden at det giver en stor varmeforskel.
En ulempe ved gulvvarme kan være, at det tager lidt længere tid at opvarme rummet. Til gengæld skal du ikke regulere på gulvvarmen lige så ofte, som du skal med radiatorer.
Få el gulvvarme eller vandbåren gulvvarme i huset
Der findes to forskellige typer gulvvarme: El gulvvarme og vandbåren gulvvarme. Begge er gode gulvvarmeløsninger, som giver en god varme. Ved el gulvvarme ligger varmekablerne typisk i måtter, hvilket gør, at de kan ligge i et tyndt lag ovenpå det eksisterende betongulv uden at give en betydelig højdeforskel. Det gør blandt andet, at det ikke er nødvendigt at tilrette dørtrin.
El-gulvvarme er billigt at installere, nemt at regulere og varmer gulvet hurtigt op. Da el gulvvarme benytter el til opvarmning kan det dog, afhængig af el-priserne, være dyrere at opvarme rummene i huset end ved vandbåren gulvvarme. Det er desuden ikke lovligt at benytte el gulvvarme som den eneste opvarmningsløsning i hjemmet, da opvarmning med el ikke er en miljøvenlig opvarmningsform. El gulvvarme kan dog være god til mindre rum samt i ældre huse, da det er nemt at etablere.
Vandbåren gulvvarme benytter vand til at opvarme gulvet, som ligger fordelt i slanger under gulvet. Vandet bliver her opvarmet via centralvarmeanlægget i huset, hvorved det varme vand i slangerne afgiver varme under gulvet. Vandbåren gulvvarme indlægges ofte under trægulve, men kan også lægges ind i betongulv.
Ved gulvvarme i trægulv bruges ofte varmeslanger, som er integreret i nogle pladesystemer, der lægges under gulvet. Ved at bruge pladesystemer sikrer man sig, at slangerne sidder tilstrækkeligt fast under gulvet. Vandbåren gulvvarme er et oplagt valg til de fleste nybyggerier. Er der krav om fjernvarme, hvor du bor, er et vandbaseret gulvarmesystem desuden nødvendigt.
Vi hjælper dig med installation af gulvvarme og gulvarmestyring
Skal du have indlagt gulvvarme i dit hjem, kan vi hjælpe med både installation af gulvvarme og gulvvarmestyring. Vi kan både lægge gulvvarme i trægulv og i klinkegulve, så du kan få gulvvarme i alle husets rum.
Er du i tvivl, om, hvilken type gulvvarme du skal vælge, eller om gulvvarme er en god varmeløsning til dit hjem, er du velkommen til at tage os med på råd. Vi giver altid professionel vejledning og kan rådgive dig både i forhold til valg af gulvvarme og andre varmeløsninger.
Få et uforpligtende tilbud
Vi går meget op i at hjælpe dig med at finde den rette løsning til dit hus, og vi leverer, monterer og installerer også en række andre varmeanlæg. Er gulvvarme ikke det bedste valg til dit hus, eller har du brug for et varmesystem, du kan bruge sammen med gulvvarme, kan vi derfor også hjælpe dig med dette. Du kan læse mere om de forskellige varmeanlæg vi tilbyder, her.
Du er velkommen til at kontakte os på tlf.: 70 25 08 86 eller mail: info@bovas.dk, hvis du vil høre mere om dine muligheder eller have et uforpligtende tilbud.